Kim Ace
- GRIN
- TIS
- TROLDDOM
Derfor skal du booke via os:
- Altid uforpligtende forespørgsel
- Hurtigt svar på forespørgsler
Se hvad Kim tilbyder:
Prop og Berta i børnehaven
Kim læser højt for de mindste fra bogen “De bedste historier om Prop og Berta” – både gamle historier og de nye.
- Børnehave
Prop og Berta i folkeskolen
Kim vil fortælle om, hvordan Prop og Berta egentlig blev til, og hvordan han fandt på de nye fortællinger til bogen “De bedste historier om Prop og Berta”. Til slut vil han læse nogle af de allersjoveste historier højt.
- Indskoling
Geminiforbandelsen
Hvor længe tager det egentlig at skrive en hel bog? Og hvordan får man ideen til at skrive fantasy? Få besøg af Kim Ace, som vil fortælle om tilblivelsen af sin første fantasy bogserie “Geminiforbandelsen”, og få lov til at stille ham en masse spørgsmål – for hvor meget er egentlig noget Kim selv har oplevet? Kim vil også læse højt fra bogen.
- Mellemtrin
Lukas O'Kult
Kan man blive bange, når man læser en bog? Hvad er egentlig en uhyggelig bog? Hvordan skriver man gys og gru? Det, og mange andre spørgsmål, vil Kim komme ind på ved gennemgangen af sine gyserserie Lukas O’Kult.
- Mellemtrin
Geminiforbandelsen - foredrag med workshop
Hvordan opbygger man et fantasyunivers? Og er den gode karakter mon én, man kender i virkeligheden?
I denne workshop vil Kim gennemgå, hvordan han opbyggede Geminiforbandelsens store univers, og hvordan han tog elementer fra sin egen hverdag ind i historien.
Han vil også gennemgå sin skrivemetode og sproglige kreativitet, og til slut får eleverne lov til selv at prøve kræfter med de ting, de har lært.
- Mellemtrin
- Udskoling
Lukas O'Kult - foredrag med workshop
Hvordan laver man en god spændingsopbygning? Og hvordan bruger man det i en uhyggelig bog? Kan alt egentlig være uhyggeligt?
Kim tager dig med i mørket og snakker om, hvordan han bruger sin skrivemetode og sproglige kreativitet til at opbygge de stemninger, som gør en bog uhyggelig og spændende.
Han gennemgår også sin skrivemetode, som gør det overskueligt at skrive en historie. Til slut får eleverne lov til selv at prøve kræfter med de ting, de har lært.
- Mellemtrin
- Udskoling
Om forfatteren
Kim Ace (f. 1983) er uddannet musicalperformer og er måske mest kendt for sin rolle som Tarzan i Tarzan the musical, eller som et af de fem medlemmer i The Boyband Tour. Han har i mange år undervist som danse- og dramalærer. Privat er han en introvert, som har lært at begå sig i en ekstrovert verden – han er fantasynørd, gysernørd, filmnørd – ja, en kæmpestor nørd!
Det får I
Med udgangspunkt i Geminiforbandelsen og Lucas O’Kult fortæller Kim Ace om, hvordan man skriver fantasy, gys og ikke mindst humor. Han forklarer med personlige historier, for eksempel, hvordan en hovedperson både kan være sengevæder og helt, og hvordan en teenager med angst kan være den, som redder verden fra ondskab. Med en humoristisk optræden sætter Kim fokus på, hvordan ingen i hans liv troede, at han skulle være forfatter – men man kan altså godt have krudt i røven og stadig elske bøger.
Det tager I med videre
Målet med snakken er at give børn og unge lyst til at læse, og fifs til hvordan man skriver mere levende – hvordan man kan lege med ord og skrive, så det er sjovt. Kim Ace fortæller om, hvordan det lykkedes for en outsider fra en lillebitte by i Jylland at komme ind på landets største musicalscener og blive udgivet som forfatter. Børn og unge som føler sig udenfor eller anderledes, skal helst gå fra et foredrag og føle sig set.



